Tilbage

Helt nye Nissan Micra nu til salg – fra kr. 139.900

10.5.2017 – Pressens modtagelse af den nye Nissan Micra ved de første prøvekørsler har været overvældende. Overskrifter som ”Mirakuløse Micra”, Kuren virkede”, Nu er Nissan svingmester” og ”Meget mere Micra” er blot nogle af de flotte ord den nye Micra har fået med på vejen. Nu er det så kundernes tur til at opleve den nye Nissan Micra, når dørene åbnes til Åbent Hus weekend hos landets Nissan forhandlere i weekenden den 20. og 21. maj mellem kl. 11 og 16.

 

Du kan altid regne med Micra

Markedsføringen af den nye Nissan Micra kører primært på TV, og filmen lægger sig op af den legendariske historie om ”helte-forbryderne” Bonnie og Clyde. Micras rolle er den frække, modige og meget trofaste medspiller. En du altid kan regne med. Og sådan skal kunderne også gerne opfatte deres Micra. Som noget helt særligt, meget personligt og en, der ikke svigter.

 

Micra på 125 måder

Faktisk er der mere end 125 måder, kunderne kan sammensætte farver inden i og uden på Micra, så den bliver helt deres egen. Kvaliteten på interiøret er i top med tofarvet interiør og bløde materialer. Der er heller ikke sparet på sidste nyt inden for nyeste teknologier. Sikkerhedsmæssigt er der som standard nødbremse – også for fodgængere, intelligente forlygter, der selv blænder op og ned efter behov samt intelligent vognbaneassistent, der advarer mod uplanlagt vognbaneskift og hjælper til at få bilen på ret spor igen.

 

Herudover fås det anerkendte Around View Monitor, der består af fire kameraer, der giver et fugleperspektiv af bilen på skærmen inde i kabine, således at parkering og manøvrering af bilen kan ske sikkert. Nævneværdigt er også det skræddersyede BOSE system med blandt andet højtalere i førerens nakkestøtte, der giver en lydoplevelse udover det sædvanlige.

 

Tre motorer og fem udstyrsvarianter

Den nye Nissan Micra kommer med to benzinmotorer; en 1.0 l med 70 hk, og en 0,9 l turbo med 90 hk samt en 1,5 l turbo dieselmotor med 90 hk. Disse kan kombineres i forkellig grad med fem udstyrsvarianter og diverse tilbehørspakker.

 

Priserne på den nye Nissan Micra starter ved kun kr. 139.900. Prisen inkluderer masser af standardudstyr heriblandt ovennævnte sikkerhedspakke. Dog ikke aircondition. Min prishoppene fra de forskellige varianter er ikke så voldsomme. Eksempelvis koster en 0,9 liters med 90 hk og aircondition blot kr. 10.200 ekstra. Faktisk koster topudstyrsversion i benzin kr. 179.100, og her findes udstyr, der normalt kun opleves i biler i luksusklassen.

 

I Europa har Nissan solgt over 3,5 millioner eksemplarer af de fire første generationer af Micra. Den har altid udfordret konventionerne med innovativt design, avanceret teknologi, intelligent pladsudnyttelse og god køredynamik. Den helt nye Micra bygger videre på den arv. Det kan opleves ved selvsyn i weekenden den 20. og 21. maj hos landet Nissans forhandlere i tidsrummet 11-16.

 

Fuld prisliste inkl. udstyr og tekniske specifikationer kan ses under "RELATEREDE DOKUMENT FILER”