Tilbage

Ny ledelse hos Nissan Nordic Europe

  • Jordi Vila udnævnes til Vice President Sales, Nissan Europe
  • Robert Lujan udnævnes til Managing Director, Nissan Nordic Europe

 

Nuværende Managing Director for Nissan Nordic Europe, Jordi Vila, er udnævnt til Vice President, Sales hos Nissan Europe med virkning fra 1. maj 2017.

 

25.4.2017 – I sin nye stilling bliver Jordi ledelsesansvarlig for salgsafdelingen, og har som mål at øge omsætningen, markedsandelen samt overskudet for Nissan Europa. Jordi startede hos Nissan i 1989 som Export/Area Manager hos NMISA. Han har sidenhen haft flere stillinger inden for salg og marketing i Europa. Som Managing Director for NNE siden 2015, har han stået i spidsen for Nordics, der seneste regnskabsår har opnået rekord omsætning og overskud. Jordi flytter til Nissan Europa kontoret i Rolle i Schweiz og rapporterer direkte til Phillippe Saillard, Senior Vice President Sales and Marketing, Nissan Europa.

 

Robert Lujan, der i dag er Division General Manager, Light Commercial Vehicle (LCV) Europe, erstatter Jordi Vila, og udnævnes til Managing Director, Nissan Nordic Europe ligeledes med virkning fra 1. maj 2017.

 

Robert startede hos Nissan i 2007 og har haft flere ledelsesposter i den europæiske organisation, før han blev overført til Japan for at bestride en global ledelsesposition i forbindelse med Nissans elbils program.

 

Han har spillet en vigtig rolle i udvikling og implementering af salgs-planlægning og -resultater hos Nissan i Europa, og i regnskabsåret 2016 stod han i spidsen for LCV business afdelingen i Europa, der opnåede sit første samlede driftsoverskud nogensinde.

 

Robert vil fremover have base på det nordiske hovedkontor i Helsinki og rapporterer direkte til Philippe Saillard, Senior Vice President, Sales and Marketing, Nissan Europa.

 

Vi vil gerne benytte denne lejlighed til at takke Jordi for hans dedikerede indsats og flotte resultater hos Nissan Nordic Europe, og byder samtidig velkommen til Robert Lujan.