Tilbage

Margot Robbie får pulsen til at stige på midnatstur i Monte Carlo med Nissan

  • Skuespilleren præsenteres som det nye ansigt for Nissan elbiler
  • Robbie racer rundt i Monacos smukke gader i den komplet eldrevne sportsvogn BladeGlider
  • Se skuespilleren fra Suicide Squad og The Wolf of Wall Street i aktion her: https://www.youtube.com/watch?v=PUFH26F9TG8

 

21.2.2017 – Skuespilleren Margot Robbie er blevet præsenteret som det nye ansigt for Nissans elbiler i et iscenesat racerløb rundt i Monacos glamourøse gader.

 

Robbie testede Nissan BladeGlider, som kan accelerere fra 0-100 km/h på under 5 sek. imod en identisk eldrevet sportsvogn på lukkede veje i fyrstendømmet ved den franske riviera. 

 

Den hurtige og unikke bil er designet af Nissan, som er førende inden for elbiler, for at vise køreglæden og begejstringen med komplet eldrevne biler og for at give en forsmag på fremtidens eldrevne sportsvogn.

 

Margot Robbie gav den gas i den futuristiske 3-personers bil, før hun afsluttede den hæsblæsende køretur på Casino Square, som har dannet rammen for scener i blockbusterfilmene Ocean’s Eleven og Casino Royale – for ikke at nævne Grand Prix-racerløb siden 1920’erne.

 

I den korte film ses stjernen fra The Wolf of Wall Street og Suicide Squad drifte gennem Fairmont-hårnålesvinget, som muligvis er det mest berømte sving i Formel 1, og udføre en dristig overhalingsmanøvre i Massenet-svinget.  

 

Som producent af verdens mest solgte elbil – Nissan LEAF – er filmen en del af kampagnen #ElectrifyTheWorld, som skal få flere mennesker til at tale om bæredygtighed og en tilværelse uden emissioner.

 

Margot Robbie udtalte følgende: "Det er en rigtig spændende tid for elbiler. Flere og flere vælger elbiler og baner vejen for en mere bæredygtig fremtid, og Nissan BladeGlider giver et hint om fremtidens mere intelligente sports-biler”.

 

Gareth Dunsmore, som er Director of Electric Vehicles hos Nissan Europe, udtalte følgende: "Vi ønsker at inspirere mennesker til at tage små skridt mod renere og mere sikre byer, og samarbejdet med Margot er den perfekte måde at gøre det på.”

 

BladeGlider er en del af Nissans Intelligent Mobility-vision og viser, hvordan biler kan udvikles til at kommunikere med samfundet. 

 

Monte Carlo var den perfekte kulisse for Nissan til at præsentere Margot Robbie og fremvise den komplet eldrevne sportsvogn. I Monaco har man et ambitiøs bæredygtighedsprogram med det formål at reducere CO2-emissionerne med hele 50 % frem mod 2030.