Tilbage

I FORBINDELSE MED CES ANNONCERER NISSANS CEO CARLOS GHOSN BANEBRYDENDE TEKNOLOGIER OG PARTNERSKABER, DER SKAL RESULTERE I NUL EMISSIONER OG NUL DRÆBTE I TRAFIKKEN

Annonceringerne omfatter innovationer udviklet på baggrund af en NASA-teknologi, der uden problemer integrerer selvkørende teknologier, den nye LEAF og Nissans første tests frem mod selvkørende biler

6.1.2016 – I sin hovedtale i forbindelse med 2017-udgaven af Consumer Electronics Show (CES) annoncerede Nissans bestyrelsesformand og CEO Carlos Ghosn teknologier og partnerskaber, der vil kunne bidrage til en fremtid med mobilitet uden emissioner og uden dræbte i trafikken.

”Hos Nissan skaber vi ikke teknologi for teknologiens skyld. Og vi forbeholder ikke de bedste teknologier til luksusmodeller”, udtalte Ghosn i sin hovedtale. ”Vi arbejder som udgangspunkt på at anvende de rigtige teknologier i alle vores biler, så flest mulige mennesker får glæde af dem. Det kræver ikke kun innovation – det kræver opfindsomhed. Og det er lige det, vi leverer via Nissan Intelligent Mobility.

Ghosn fremlagde fem primære annonceringer, mens ledende medarbejdere fra Nissan kunne demonstrere teknologierne.

  • For at reducere den tid, som det vil tage, før de selvkørende biler er på gaden, annoncerede Ghosn en banebrydende teknologi ved navn "Seamless Autonomous Mobility” eller SAM. På baggrund af NASA-teknologi kombinerer SAM kunstig intelligens i bilerne med menneskelig support til at hjælpe de selvkørende biler med at træffe beslutninger i uforudsete situationer og integrere den viden i bilens kunstige intelligens. Den teknologi vil i løbet af kortere tid end forventet bane vejen for, at millioner af selvkørende biler kan være på vejene samtidig med ikke-selvkørende biler. Den er en del af Nissan Intelligent Integration.

  • Og Ghosn førte bilproducentens strategi for selvkørende biler endnu et skridt videre, da han annoncerede, at Nissan i år vil begynde at gennemføre tests i Japan med henblik på udvikling af selvkørende biler til kommerciel brug. I samarbejde med den førende japanske internetvirksomhed DeNA vil Nissan til at starte med fokusere på testprogrammer, der skal gøre teknologien til selvkørende biler perfekte i strategiske specialzoner i Japan. I fremtiden vil disse tests blive udvidet til også at omfatte kommerciel brug af teknologien inden for mobilitetstjenester i 2020 i Tokyo by-område.

  • Foruden fremskridtet i Nissans strategi for selvkørende biler annoncerede Ghosn også planer om at bygge videre på Nissans førerposition inden for elbiler med over 250.000 solgte eksemplarer af Nissan LEAF siden 2010. Ghosn fortalte, at den nye LEAF kommer i den nærmeste fremtid som det næste kapitel i Nissan Intelligent Power. Den næste modelversion af verdens mest solgte elbil vil også være udstyret med ProPILOT-teknologi, som er Nissans selvkørende teknologi til motorvejskørsel i en enkelt vognbane.

  • Hvad angår opkoblede biler, der kombinerer Nissan Intelligent Driving og Nissan Intelligent Integration, annoncerede Ghosn, at Renault-Nissan-alliancen fortsætter sit partnerskab med Microsoft om udviklingen af næste generation af teknologier til opkoblede biler. Ogi Redzic, som er alliancens SVP for Connected Vehicles and Mobility Services, viste, hvordan Microsofts ”personal assistant”-teknologi – Cortana – kan gøre køretiden langt mere produktiv og problemfri. Cortana er en af de teknologier, som alliancen og Microsoft udforsker sammen.

  • For at understøtte det politiske klima og den planlægning, der er nødvendig for at integrere disse teknologier i verdens storbyer, annoncerede Ghosn et nyt partnerskab med 100 Resilient Cities, som føres an af The Rockefeller Foundation (100RC) – en global non-profit-organisation, der hjælper byer med at udvikle løsninger på fysiske, sociale og økonomiske udfordringer. Sammen vil Nissan og 100RC hjælpe storbyer med skabe grundlag for selvkørende biler, elbiler og nye mobilitetstjenester. Nissan er 100RC’s første partner fra bilbranchen.

”Vi inviterer også andre til at gå sammen med os – fra teknologivirksomheder til e-handelsvirksomheder, samkørsels- og bildelingsplatforme og sociale iværksættere, der kan hjælpe os med at teste og udvikle nye biler og tjenester og sikre, at alle har adgang til de nyeste teknologier og tjenester, der tilfører værdi til deres liv”, sagde Ghosn.

Følg med på Twitter med hashtags #Nissan #CES2017.

See the full CES press pack in English here.