Tilbage

NISSAN FUTURES SÆTTER IGEN FOKUS PÅ SELVKØRENDE BILER OG STORE PLANER FOR BATTERITEKNOLOGIEN TIL ELBILER

Resultaterne af den mest omfattende europæiske undersøgelse af de sociale og økonomiske effekter af selvkørende biler præsenteres for første gang
Nissan og Eaton annoncerer en udvidelse af xStorage Home-porteføljen til at omfatte seks produkter – salget i Europa starter 1. december 2016
xStorage Home suppleres med xStorage Building, når Nissan, The Mobility House og Eaton starter forberedelserne til at forsyne Amsterdam Arena med strøm via batterier til elbiler 
 
30.11.2016 – Nissan er vært for sin anden Nissan Futures-event med fokus på teknologier til selvkørende biler, kunstig intelligens og fremtiden for opkoblede biler. Suppleret af en række skelsættende annonceringer vedr. teknologien bag batterier til elbiler bygger Nissans event på mærkets Intelligent Mobility-strategi, og koncernen viser sine planer for fremtiden med Intelligent Power, Intelligent Driving og Intelligent Integration.

 

Med en målsætning om nul emissioner og nul dødsulykker på vejene er Nissans Intelligent Mobility-vision en retningslinje for Nissans fremtidige produkter og teknologier – en cementering af koncernens beslutninger om, hvad biler skal drives af, hvordan biler skal køre, og hvordan biler kan integreres i samfundet. Nissan Futures tager disse emner op og danner en platform, hvor mærket deler sine tanker og sin ekspertise i debatten om fremtidens mobilitet.
 
Med en række annonceringer, inspirerende samtaler og præsentationer fører Nissan Futures-event industriens ledere, medier, partnere og regeringsrepræsentanter sammen i et tankevækkende forum, som har til formål at give inspiration til en revolution inden for intelligent mobilitet.
 
I forbindelse med denne event præsenterer Nissan en række banebrydende nyheder vedr. teknologier til selvkørende biler og næste generations batteriteknologi. De omfatter:

Lanceringen af Freeing the Road: Shaping the future for autonomous vehicles in Europe, som er Europas mest omfattende rapport vedr. kundernes holdninger og regeringernes politik i forbindelse med teknologier til selvkørende biler. Rapporten, som er udarbejdet af den uafhængige tænketank Policy Network, kaster lys over, hvad der er nødvendigt for at skabe et socialt og lovgivningsmæssigt miljø, som giver vækstmuligheder for den nye teknologi. Nissan Social Index: Consumer attitudes to autonomous drive, er en spørgeundersøgelse med deltagelse af 6.000 respondenter i seks europæiske lande
 
Udvidelsen af Nissans og Eatons portefølje af xStorage Home-energilagringsløsning til boliger kommer til at omfatte seks produkter. xStorage Home, som første gang blev annonceret i maj måned, vil give kunderne mere kontrol over hvordan og hvornår, de bruger energi i deres egne hjem. Denne annoncering kommer forud for salget af xStorage Home, som starter England, Norge og Tyskland.
Lanceringen af xStorage Building, som er Nissans og Eatons kommercielle energilagringsløsning, og som skal levere strøm til den verdensberømte Amsterdam Arena i samarbejde med The Mobility House som et led i en banebrydende aftale, der løber i 10 år. Med det, der svarer til 280 batteripakker til Nissan LEAF, vil Europas energilagringssystem fungere som backup ved store begivenheder på stadionet, som har plads til 55.000 siddende tilskuere.

Paul Willcox, som er Chairman hos Nissan Europe, udtalte følgende: "Fremtiden byder på enorme muligheder for dem, der er modige nok til at turde håndtere problemerne og bane vejen for fremtidens teknologier. Vores ambition er at bruge vores passion og ekspertise gennem mere end 100 år i bilindustrien til at gøre verden renere, mere sikker og mere bæredygtig. Vores Intelligent Integration-strategi vokser, vores Intelligent Driving-strategi er allerede en realitet, og vores Intelligent Power-planer er større og endnu mere dristige end tidligere.

”I dag er vi glade for at kunne dele disse udviklinger med resten af verden, fordi vi er overbeviste om, at de vil sætte gang i en social revolution inden for intelligente mobilitetsservices og energistyring.”