Tilbage

NISSAN NAVARA: SUPER OFFROAD-PRÆSTATIONER FORENES MED PRAKTISKE EGENSKABER

  • 12. generation af Nissans ikoniske pickup
  • Super offroad-præstationer med unik 5-leddet baghjulsophæng og en robust undervogn.
  • Imponerende 4x4-egenskaber kombineret med komfort som en crossover
  • Spækket med gennemtænkt teknologi – Nissan Navara har vundet International Pick-Up Award 2016
  • Brancheførende garanti på 5 år/160.000 km er standard
  • Effektiv 2,3-liters dCi-dieselmotor med forbedrede præstationer, klassens laveste niveau af CO2-emissioner og brændstoføkonomi samt reducerede NOx-emissioner takket være AdBlue SCR-systemet

1.11.2016 – Nissan Navara sætter nye standarder i 1-tons-pickup-segmentet ved at kombinere det bedste fra Nissans førende crossover-biler med mere end 80 års erfaring med at designe og producere robuste pickup-modeller med gennemtænkte konstruktioner.

 

Den primære opgave, der blev stillet i forbindelse med udviklingen af bilen, var, at komforten og raffinementet skulle forbedres, mens Navaras roste offroad-egenskaber, holdbarhed, lastkapacitet og anhængervægt skulle bibeholdes. Modellen har en robust og hårdfør undervogn, som har masser af nye konstruktionsmæssige funktioner, der yderligere forbedrer køreegenskaberne og de praktiske egenskaber.

Ved at anvende det samme crossover-DNA, som danner baggrunden for banebrydende biler som fx den segmentførende Qashqai og X-Trail , tilfører den nye Navara et helt nyt niveau af personbilslignende stil, komfort og kvalitet samt banebrydende teknologier til segmentet for pickup-biler.  

Nissans fabriksgaranti på 5 år/100.000 km, som Navara er omfattet af, er endnu et bevis på bilens egenskaber og mærkets tillid til dem – det giver kunderne endnu mere ro i sjælen.

Kørekomfort og køreegenskaber: unik både på vejen og ved offroad-kørsel

Et af det vigtigste elementer i forbindelse med udviklingen af Navara var at forbedre bilens raffinement, og at den skulle levere en kørekomfort taget fra crossover-bilerne. For at opnå dette uden at gå på kompromis med bilens offroad-egenskaber konstruerede Nissan et helt nyt 5-leddet baghjulsophæng til Double Cab-modellen, hvilket forbedrer kørekomforten og køreegenskaberne markant. Desuden er det nye baghjulsophæng 20 kg lettere end den tidligere konstruktion med bladfjedre. 

King Cab-modellen har en stærkt opgraderet version af ophænget med bladfjedre, som var monteret på den tidligere generation af modellen. Den nye bladfjederkonstruktion vejer 7 kg mindre end den tidligere konstruktion, og samtidig får King Cab en forbedring på 3,1 % af baghjulenes tilkørselsvinkel samt reduceret vejstøj.  

Den nye Navara er, som kunderne forventer det, lige så egnet til offroad-kørsel som til kørsel på vej. Firehjulstræksystemet, som kan til- og frakobles under kørsel, bygger på styrkerne fra den tidligere models system og leverer glimrende vejgreb i hårdt terræn. Hill Descent Control (HDC) og Hill Start Assist (HSA) giver førerne tryghed i kuperet terræn, og det elektroniske differentialespærre på bagakslen giver bilen bedst muligt vejgreb. 

Teknologi 

I tråd med Nissans mærkeløfte ”Innovation that Excites” byder Navara på en lang række nye teknologier til kunderne. I et segment, hvor man traditionelt set har været længe om at integrere det seneste nye inden for komfort og sikkerhed, sætter den nye standarder for prismæssigt overkommelig bilteknologi. Around View Monitor og automatisk nødopbremsning (AEB) – to meget roste sikkerhedsfunktioner fra Nissans crossovere – er unikke for Navara i segmentet for pickup-biler. Yderligere sikkerheds- og komfortudstyr omfatter fartpilot, nøglefri betjening. 

Interiør  

Det helt nydesignede interiør er blevet optimeret til at give både fører og passagerer den bedst mulige kvalitet, komfort, rummelighed og praktiske egenskaber.

Instrumentpanelet har en skulpturel udformning, som giver ekstra plads i kabinen og en større følelse af åbenhed. Forsæderne med lændestøtte, der er konstrueret med teknologi med inspiration fra NASA, giver bedre ergonomi og forhindrer træthed.  

Yderligere funktioner omfatter to-zoners klimaanlæg i både King Cab og Double Cab samt nyt ventilationssystem bagest i kabinen, som øger komforten for passagererne bagest i kabinen.

Udvendigt design

Navara er designet og konstrueret efter de særlige krav og præferencer hos de europæiske kunder, og den produceres lokalt på Nissans fabrik i Barcelona. Både King Cab- og Double Cab-versionerne af Navara er konstrueret med en robust og sportslig stil med en blanding af konvekse og konkave overflader, der giver bilen et dynamisk og dristigt look. Nissans V-motion-signaturkølergrill og det boomerangformede LED-dagskørelys afslører tydeligt Nissan designet. 

Motorer og gearkasse 

Begge Navara-versioner med den 2,3-liters dCi-dieselmotor – hhv. med 160 hk og enkelt turbolader og 190 hk og dobbelt turboladning – er udstyret med den avancerede og effektive Euro 6-motor. Det har gjort en stor forskel, hvad angår pickuppens miljøvenlighed – en vigtig ting for køberne, fordi det påvirker driftsomkostningerne. CO2-emissionerne er nu helt ned til 167 g/km, hvilket svarer til en reduktion på 2 g/km i forhold til den tidligere Euro 5-motor. Det er et resultat, som yderligere styrker Nissan Navaras position som førende i klassen. Brændstofforbruget er i henhold til den officielle test forbedret til 15,9 km/l – en forbedring på 0,3 km/l.

Nissan Navara med Euro 6-motor udleder mindre kvælstofilte (NOx) takket være anvendelsen af et SCR-system (Selective Catalytic Reduction). Der er tilføjet en AdBlue-tank på Navara, og tankklappen til denne sidder på modsatte side af bilen i forhold til tankklappen til dieseltanken, så man ikke tager fejl. AdBlue-tanken kan fyldes op ved hjælp af flasker eller AdBlue-pumper, så brugeren har maksimal fleksibilitet. Den rummer 17 l, så man kan køre op til 11.500 km mellem påfyldningerne. Førerinformationer vedr. AdBlue-systemet er blevet integreret i LCD-kombiinstrumentet i Navara, hvor den centrale informationsskærm er placeret mellem de to primære instrumenter.

Nyttelast og anhængervægt 

Pickup-ejere har brug for deres biler for at udføre deres arbejde, og derfor er Navaras nyttelast og anhængervægt nu bedre end nogensinde før. Med en nyttelast på op til ca. 900 kg og en anhængervægt på op til 3.500 kg er den nye Navara klar til at håndtere selv de hårdeste og mest krævende arbejdsopgaver eller fritidsaktiviteter. 

Selve ladet rummer yderligere Nissan innovationer i form af C-channel-læssesystemet. Med kanalsystemet på bagsiden af kabinen og på ladsiderne har ejerne komplet fleksibilitet, når det drejer sig om fastgørelse af last. Spændebøjler kan forskydes langs den C-formede kanal, så derfor kan selv den mest usædvanligt udformede last nemt fastgøres.   

For at hjælpe ejerne med at få endnu mere med er ladet på den nye Double Cab 67 mm længere end på den tidligere model, og ladet er nu størst i klassen med en længde på 1.578 mm. Ladet på King Cab er 1.788 mm langt. 

Robert Lujan, som er LCV Director hos Nissan Europe, udtalte følgende: "Siden vi producerede vores første pickup i 1935, har over 14 millioner kunder i 180 lande over hele verden stolet på Nissans pickup-modeller til at transportere deres familier, kollegaer og last – nogle gange under de allervanskeligste forhold”.

Han fortsatte: ”Nissans pickup-modeller har ofte været livsnerven i deres samfund og en højt værdsat partner for virksomheder og handlende. Nu er vi nået til 12. generation af bilen, og vi har brugt den erfaring og vores kunders feedback til at udvikle den nye Nissan Navara, som sætter nye standarder i segmentet, hvad angår præstationer, raffinement, komfort og driftsomkostninger”.

Nissan Navara er med imponerende præstationer, sikkerhed, teknologi og komfort kombineret med effektive driftsomkostninger den ideelle partner til arbejde og fritid. Modelprogrammet omfatter fire udstyrsversioner – alle med et udstyrsniveau i topklasse. Alle udstyrsversioner har syv airbags, elektronisk bremseregulering og elektroniske assistentsystemer til offroad-kørsel.