Tilbage

NISSANS SPØRGEUNDERSØGELSE VISER, AT 76 % AF DE ADSPURGTE FRA MILLENNIUMGENERATIONEN MENER, AT ET SKIFTE TIL EN MILJØVENLIG BIL ER DEN BEDSTE ENKELTHANDLING TIL AT FREMME EN MERE BÆREDYGTIG FREMTID

6.10.2016 – Mere end 3/4 af de unge fra millenniumgenerationen* (76 %) anser det at køre i elbil som den bedste mulighed for at gøre deres tilværelse mere miljøvenlig. Det fremgår af en europæisk spørgeundersøgelse foretaget af Nissan, hvor man undersøger millenniumgenerationens holdning til elbiler og hybridbiler.

Undersøgelsen, som blev præsenteret af Gareth Dunsmore – Nissans Director of Electric Vehicles – i forbindelse med FutureFest i London, omfattede besvarelser fra 2.500 europæere fra millenniumgenerationen (mellem 18-34 år) i Storbritannien, Frankrig, Italien, Tyskland og Spanien.

 

Undersøgelsen viser, at millenniumgenerationen generelt er villige til at prøve nye ting, udfordre processer og tænke anderledes på fremtiden. Overordnet set viste rapporten, at millenniumgenerationens bekymringer over miljøet ikke drejer sig om problemer i mindre skala som eksempelvis genbrug (24 %) eller overfyldte lossepladser (14 %), men at det drejer sig om globale problemer som klimaforandringer (53 %) og luftforurening (42 %). For at bidrage til at løse de problemer er de villige til at foretage markante livsstilsændringer som at skifte til en el-leverandør med miljøvenlige løsninger (62 %) eller støtte mærker, der er dedikerede til at være mere miljøvenlige (53 %).

Gareth Dunsmore, som er Director of Electric Vehicles hos Nissan Europe, udtalte følgende: "Vi har altid vidst, at millenniumgenerationen er en generation, der tør udfordre, men vores europæiske spørgeundersøgelse har også vist, at det er dem, der virkelig vil skabe forandringer i fremtiden, og de er villige til at foretage drastiske livsstilsændringer for at gøre en forskel i den verden, de lever i. Det giver mig stort håb at se, at millenniumgenerationen anser elbiler som Nissan LEAF og e-NV200, der allerede er i drift, for at være en del af løsningen til at opnå en mere bæredygtig fremtid. Som branche er vi nødt til at arbejde hårdere på at opfylde denne gruppes interesser og behov.”

Sarwant Singh, som er Senior Partner hos Frost & Sullivan og medlem af Nissans rådgivningskomite for intelligent mobilitet**, udtaler: "Millenniumgenerationen, der var målgruppen i denne spørgeundersøgelse, har potentialet til at få enorm stor indflydelse på fremtiden inden for transport og bæredygtighed. Vores egen forskning viser entydigt, at de tidligt tager nye teknologier til sig, er meget mere miljøvenlige end tidligere generationer og generelt er villige til at bringe ofre og ændre livsstil i tråd med deres personlige værdier og holdninger.” 

Som official Innovation Partner for FutureFest, som er en event afholdt af innovationsstøtteorganisationen Nesta, holdt Gareth Dunsmore en tale, som handlede om fremtiden for bilindustrien. Et uddrag fra hans tale: ”Hvornår er en bil ikke en bil?” Dunsmore talte om bilernes evolution, og hvordan forbrugerne snart vil kunne bruge deres biler på en mere intelligent måde, og derefter kiggede han fremad og talte om fremtidens mobilitet, og hvordan Nissan spiller en rolle i udformningen af den.

Med fokus på Intelligent Mobility-løsninger, der har det ultimative mål at opnå nul emissioner og nul dræbte i trafikken, har Nissan været banebrydende inden for komplet eldrevne biler siden introduktionen Nissan LEAF i 2010. Der kører nu over 230.000 eksemplarer af Nissan LEAF på vejene rundt om i verden. Nissan har for nylig introduceret 3. generation af modellen med et 30 kWh-batteri, som giver en 26 % længere rækkevidde i forhold til forgængermodellen, så rækkevidden nu er op til 250 km på en enkelt opladning.

Det er måske overraskende, at størstedelen af de adspurgte fra millenniumgenerationen var bilejere (77 %). Selv om de måske ikke kører i elbiler nu, er de interesserede i fremtidens bilteknologier, og næsten to ud af tre er sandsynlige købere af en hybridbil i løbet af de næste 10 år, og over halvdelen siger, at de gerne vil købe en elbil inden for samme tidshorisont.

Som et bevis på koncernens dedikerede tilgang til en mere bæredygtig fremtid har Nissan Motor Company været medlem af Dow Jones Sustainability Index (DJSI) for Asien/stillhavslandene siden 2009, og koncernen kom for nylig også med i det globale indeks, som følger verdens førende virksomheder med fokus på bæredygtighed.

Du kan se mere om FutureFest her: http://www.futurefest.org/